Udefra ligner det måske, at jeg har totalt styr på det, når jeg tager afsted til et fotoshoot. Men det føles ikke altid sådan indeni.

Langt de fleste gange sniger nervøsiteten – og nogle gange angsten – sig ind på mig😓

Hvad nu hvis jeg ikke kan løse opgaven som jeg havde håbet? Hvad hvis det sted vi har valgt til fotograferingen, bare ikke fungerer? Hvad hvis hunden/hesten ikke vil samarbejde den dag og ikke reagere på noget som helst?

Og hvad nu hvis jeg slet ikke kan skabe de magiske, smukke billeder, som min kunde drømmer om?😓😓

Tankerne kan myldre rundt i hovedet på mig. Nogle gange prøver jeg at “slukke” for dem, ved at sætte musik eller en podcast på. Andre gange snakker jeg lidt med mig selv og prøver at overbevise min introverte, perfektionistiske hjerne om, at jeg altså har styr på det her

MEN – det er først når jeg møder kunden og dagens firbenede supermodel, at det pludselig er som om alting ændre sig️.

Nervøsiteten lure stadig i starten. Men den forsvinder mere og mere i baggrunden. Langsomt begynder hjernen at skifte spor. Den slipper bekymringerne og begynder i stedet at tænke i muligheder. Kreativiteten tager over. Øjnene bevæger sig hurtigt fra sted til sted, som om de instinktivt leder efter de rette vinkler og de skjulte steder hvor lyset gemmer sig.⛅️

Lige her kan jeg mærke, at jeg er i mit rette element. Og jeg elsker det.

Udfordringerne kan bare komme an. Erfaringerne i mit baghoved fortæller mig, at jeg kan klare det her (som jeg har gjort så mange gange før) Og at vi nok skal komme 💯 % i mål.

Men hvorfor fortæller jeg dig alt det her?

Det gør jeg fordi jeg tror, at frygten for det ukendte ikke kun er en blokering for mig. Den er det sandsynligvis også for dig. Og den kan holde dig tilbage fra at nå dine mål og drømme i årevis.

Hvis jeg altid havde lyttet til min hjerne og trukket mig, hver gang den sagde, at noget var “farligt og usikkert,” så ville jeg være gået glip af utallige oplevelser med både dyr og ejere gennem årene. Og mange af mine kunder ville aldrig have fået de værdifulde, visuelle minder i hænderne, som de i dag har og kan glæde sig over.💕

➡️Er du selv der, hvor du drømmer om personlige billeder, der virkelig viser, hvem I er – dig og dit dyr?

Billeder, der ikke bare fanger øjeblikket, men også følelsen? Billeder du kan mærke?

Så tag det første skridt.🐾

Ræk ud til den fotograf, du gerne vil samarbejde med.📸

Del dine drømme, dine tanker og måske også dine tvivl, så I sammen kan finde vejen frem, skridt for skridt. 

Og pludselig en dag står du dér, med et smil på læben og et flueben ved en drøm, der er blevet til virkelighed.

Scroll to Top