Om fotografen

Invester i dit dyr og dig. Det vil du ikke fortryde et sekund.

Drømme kan blive virkelighed...

For snart en del år siden, lad os sige i 2009, stod en spirende fotograf i en stald og kiggede på den flotteste brune vallak hun længe havde set.

Hun tænkte….og drømte.

Hun tænkte på alle de fantastisk, flotte billeder hun allerede havde set rundt omkring på internettet og på forsiden af bladene. Og hun drømte om, at hun selv en dag kunne lære at “fange” lige så smukke og farverige billeder, som de rigtige, professionelle fotografer kunne.

Hun kiggede igen på hesten.

Tænk hvis hun en dag kunne blive dygtig nok til at fange det hun så foran sig med ET ENESTE BILLEDE.  At hun kunne vise verden omkring sig, hvordan den her majestætiske, kraftfulde, smukke og kærlige kæmpe af en hest, så ud igennem HENDES øjne. 

Men at få opfyldt den drøm, var ikke noget der bare lige skete fra den ene dag til den anden. Der var store udfordringer der skulle klares først.

Ikke kun det tekniske, som handlede om at hun først lige havde købt sit allerførste spejlreflekskamera og at hun dårligt vidste endnu hvad alle knapperne var til.

Men det krævede også at hun glemte alt hvad der hed usikkerhed, generthed, og manglende tro på egne evner. Hvilket er en enorm ubehagelig grænse at krydse, for den fødte perfektionist og tryghedsnarkoman, der helst undgår alt for meget opmærksomhed på sig selv.

Men hun vidste også at det var nu chancen var der…

Hun samlede alt sit mod…

Så spurgte hun sin helt nye ridelærer, som ejede hesten, om hun måtte tage nogle billeder af den? Og samtidig undskyldte hun næsten allerede for alt det hun ikke kunne endnu og alle de dårlige billeder der sikkert ville komme ud af det. 

Ejeren sagde JA.

Over de næste mange år blev det til rigtig mange billeder af det her par. Om mange andre heste, hunde og dyreejere.

Og fotografen fandt ud af, at selvom udfordringerne var store og svære, så var det også når hun løste dem at hun lærte allermest.

Et smugkig ind i min verden

Efterår2024 (359 of 879)-Edit3

Der arbejdes...

…og derfor er siden her også ved at få en større opdatering, ligesom alt andet.

Selvom den side ikke er færdig, så har jeg stadig valgt at dele det indhold med dig som er klar. Simpelthen fordi jeg gerne vil give dig så meget info jeg kan allerede nu, så du ved hvem og hvad det er du bruger din tid på.

Indtil da, håber jeg du kan leve med at få informationerne lidt i etaper. Og er der noget du har brug for at få svar på, er du altid meget velkommen til at kontakte mig.

Scroll to Top